Spilletlivet er en bog og et spil. Bogen er kortet: fire verdener, du kan læse i, når du vil. Spillet er fjorten baner, du går i dit eget liv. De handler om små ting i din dag: en irritation, en samtale, der går skævt, en tanke, der bliver ved med at køre.
Én bane ad gangen
Alle begynder med bane et. Den hedder Brillerne. En bane tager gerne en uge, men du bestemmer selv tempoet.
Hver bane har en lille øvelse, du laver midt i din dag, med åbne øjne. Du kan også læse eller lytte til det kapitel, banen bygger på. Det hjælper, men det er ikke et krav.
Hver bane har også en spilleregel: en kort sætning om noget, du kan få øje på i din egen hverdag. Når du har set det mindst én gang, er det dit fund. Så skriver du et ord om det i logbogen og trykker »Jeg har fundet den«. Spillereglen er din, og den næste bane åbner. Ingen andre tjekker dit fund. Det afgør du selv.
En bane, du har gået, kan du altid gå igen. Når du har gået alle fjorten, er hele spillet åbent.
Har du taget Kortlægningen, ved du, hvilken bane der passer til din hverdag lige nu. Det er din bane. Vejen fører dig dertil, og banerne før den giver dig det, du får brug for.
Redskaber og ro
Undervejs får du redskaber til hverdagen, for eksempel en lille øvelse til dagen, som du selv beder om, og et vanetjek. Hvert redskab kommer med den bane, der lærer dig at bruge det.
Ro nu er en pause på et par minutter. Den er der altid, også midt på en bane.
Det, spillet ikke er
Spilletlivet er ikke terapi og ikke behandling. Vejlederen, som du kan skrive med undervejs, er en kunstig intelligens og ikke et menneske. Har du det svært lige nu, så læs Hjælp først før alt andet.
Bliver det ubehageligt, så stop. Du må altid holde pause. Banen venter på dig.