Det kan være svært at stå i det, du står i lige nu. Du behøver ikke gøre noget rigtigt her. Du behøver ikke forstå noget, og du behøver ikke blive rolig. Du er her et par minutter. Det er det hele.
Øjnene må gerne være åbne. Bliver det ubehageligt, så stop. Du må altid stoppe. Sidder du bag rattet, så vent med det her, til du har parkeret.
· · ·
Mærk fødderne. De står på gulvet, eller de hviler på noget. Du behøver ikke flytte dem. Mærker du ikke noget, er det også i orden.
· · ·
Mærk det, du sidder eller ligger på. En stol, en sofa, en seng. Det bærer dig lige nu, uden at du gør noget.
· · ·
Lyt efter den lyd, der er længst væk. En bil, en fugl, en stemme et andet sted. Du behøver ikke gøre noget ved lyden. Du hører den.
· · ·
Se dig omkring. Find tre ting, du kan se. Sig indeni, hvad de hedder.
· · ·
Mærk dine hænder. De er varme eller kolde, åbne eller lukkede. Du behøver ikke ændre dem.
· · ·
Er det rart at mærke vejret, så pust langsomt ud. Længere ud, end du plejer. Luften kommer ind af sig selv. Er det ikke rart, så bliv ved fødderne.
· · ·
Det, der er svært, må gerne være her. Du behøver ikke få det væk. Det er her, og du er her også. Der kan være plads til begge. Bliver det for meget, så vend tilbage til fødderne.
· · ·
Fødderne. Det, der bærer dig. En lyd langt væk.
· · ·
Det var et par minutter. Du kan blive her, så længe du vil. Du kan tage resten af dagen herfra. Eller du kan åbne bogen, nu eller en anden dag.
Er det for stort til en øvelse lige nu, så står det vigtigste forrest i bogen: Hjælp først. Spilletlivet er ikke terapi.