Spilletlivet

Del 2 · Hvordan vi fungerer

Floden

FlodenEn flod løber fra bakkerne forbi to huse. Ved det første hus hælder en mand noget varmt og gyldent i vandet fra en kande, og floden er gylden derfra og ned til det næste hus, hvor en nabo står og smiler. Damp stiger op fra vandet til en sky, og fra skyen falder regn oppe ved flodens begyndelse.

Oplæst af en AI-stemme.

Anden verden. Sjette spilleregel.

Hver morgen siger han beløbet. Hver morgen nikker taxachaufføren lige så kort. Begge tænker, at den anden er sur. Hvem begyndte?

Hassan og morgenkunderne

Klokken er kvart over seks, og Hassan har åbnet kiosken. Han har haft den ved busterminalen i femten år. Mellem seks og otte kommer de samme mennesker og køber kaffe, avis og en pakke tyggegummi. Han kender dem på ansigtet. Han kender ikke deres navne.

Om morgenen er der travlt, og Hassan er kort for hovedet. Han siger beløbet og rækker maskinen frem. En af de faste er en taxachauffør, der kommer på samme tid hver morgen. Han siger aldrig godmorgen. Hassan tænker, at det er en sur mand, og svarer lige så kort.

En morgen i marts har Hassan sovet dårligt. Han er for træt til at være kort. Da taxachaufføren kommer ind, siger Hassan: »Godmorgen. Det sædvanlige?« Mest fordi han ikke orker andet. Manden kigger op, som om han ikke er sikker på, at det var ham, der blev talt til. Så nikker han. Næste morgen siger manden godmorgen først.

Hassan siger godmorgen til flere af de faste. Det lykkes ikke med alle. En kvinde i blå jakke svarer ikke, uanset hvad han siger. Han smiler, og hun kigger på sin telefon. Han ved ikke hvorfor, og han behøver ikke vide det. I begyndelsen ærgrer det ham. Så holder det op med at fylde. Han siger godmorgen alligevel, og morgenerne bliver lidt lettere for ham, også de dage, hvor hun ikke svarer.

En morgen i maj bliver taxachaufføren stående ved disken med sin kaffe. Han hedder Bent og har kørt taxa i tredive år. Han har en datter, der lige er begyndt at studere i Odense. Han fortæller, at han står op klokken halv fem og ikke kan tale med nogen, før han har fået sin kaffe. Hassan griner. Han havde troet, at Bent var sur. Bent havde troet det samme om ham. Hvem begyndte? Ingen af dem kan sige det. De har sendt hinanden det samme hver morgen.

Billedet: Floden

Forestil dig en flod, der løber forbi dit hus. Det, du hælder i vandet, løber videre til de andre. Vandet stiger op som damp, falder som regn og løber forbi dig igen. Hælder du noget koldt i, bliver vandet koldere længere nede. Hælder du noget varmt i, bliver det lunere. Hvor meget der kommer tilbage, og hvornår, er ikke dit at bestemme.

Hassan hældte korte svar i floden hver morgen, og korte svar kom tilbage. En morgen hældte han noget andet i.

Det, der sker

Hassan og Bent sendte hinanden det samme hver morgen. Sådan går det med meget af det, du sender til andre. Her er tre opdagelser.

Første opdagelse: Det, du sender i det små, kommer tit tilbage

Det, du sender ud mod andre, kommer tit tilbage. En brysk tone, et suk i en kø, et smil til en, du ikke kender. Den, der svarer kort, får tit korte svar. Den, der lytter, bliver tit lyttet til.

Du kender det også fra den anden side. Tænk på en, der altid hilser først i din opgang eller på dit arbejde. Det er svært at svare hende med et surt nik.

Det sker også derhjemme. En besked på to ord til en, du holder af, og svaret kommer lige så knapt. Et spørgsmål om noget, den anden glæder sig til, og samtalen bliver en anden. Ingen har bestemt, at det skal være sådan, og ingen bærer det alene. Det er sådan, mennesker svarer hinanden.

Du kan selv være med til at ændre noget af det, der kommer tilbage. Ikke alt, og ikke med det samme. Men det, du sender, er dit. Det er det, bogen mener med årsag og virkning: Det, du sender, sætter noget i gang.

Det her gælder det, du sætter i gang mellem dig og andre. Det forklarer aldrig din sygdom, din ulykke, dit tab eller det, andre har gjort mod dig.

Anden opdagelse: Svar, ikke straf

Floden dømmer ikke. Den holder ikke regnskab og vil ikke hævne sig. Den gør, hvad vand gør. Kommer der noget tilbage på det, du sendte, er det et svar. Det er ikke en straf. Og ikke alt, du møder, er et svar på noget, du har sendt.

Det er en stor forskel: En straf kan gøre dig vred eller bange, og den kan lære dig at skjule det, du gør. Et svar kan lære dig noget. Da du lærte at cykle, var der ingen, der straffede dig for at vælte. Du væltede, og jorden svarede. Det var nok til, at du lærte at holde balancen. Hassan prøvede noget andet, ikke fordi nogen skældte ham ud, men fordi han så, hvad der kom tilbage. Bogens bud er, at straf sjældent forandrer nogen indefra, og at vi lærer mest af det, vi selv ser komme tilbage.

Det gælder også over for dig selv. Når du har vrisset ad nogen, behøver du ikke straffe dig selv bagefter. Du så, hvad der kom tilbage. Det er nok. En hel aften med skældud til dig selv lærer dig sjældent noget.

Tredje opdagelse: Det første svar kommer i dig

Det, der kommer tilbage, kommer ikke kun fra de andre. Det første svar kommer i dig. Sender du en skarp tone ud, kan du gå rundt med den en stund. Sender du noget venligt, mærker nogle, at de går lidt lettere. Nogle dage mærker du ingenting. Det er også et svar.

Det er ikke en dom over dig. Når du har en tone i munden, hører du den selv først. Derfor kommer det første svar, uanset om den anden svarer igen. Bent svarede allerede næste morgen. Kvinden i den blå jakke svarede aldrig. Svaret i Hassan kom alligevel.

Prøv det nu: Tænk på noget lille, du gjorde i går, som du var glad for bagefter. Hvad kom tilbage i dig?

Det, der stadig er sandt

Venlighed er ingen handel. Du sender den ikke af sted for at få noget tilbage, og den lover ikke, at andre bliver venlige. Det, andre gør, er stadig deres.

Venlighed er heller ikke det samme som at give efter. Du kan sige godmorgen og stadig sige nej.

Floden løber også den anden vej. Andre sender noget ud, som kommer forbi dig. Det, du får, er ikke altid et svar på det, du selv sendte. Nogle gange er det et svar på noget andet i den andens dag.

Og floden er ikke et regnskab, du skal føre. Du skal ikke tælle, hvor mange gange du sagde godmorgen, eller hvad du har til gode. Det er regnskabet, der gør venlighed til handel.

Anden verden i seks spilleregler

Hør de seks spilleregler efter hinanden. Den første: Hidsighed er for lidt ro, ikke for meget kraft. Den anden: Natten er døgnets vinter. Den tredje: Elevatoren kører, og du er den samme på hver etage. Den fjerde: Kroppen svarer på billedet, før du har set det. Den femte: Lysten holder op af sig selv, når du er mæt. Den sjette: Svar, ikke straf.

Sammen siger de, hvordan bogen ser på det, der sker i dig og mellem dig og andre i løbet af en dag: Det skifter, det har sin rytme, og du kan lægge mærke til det. Ingen af de seks er en ordre. De er bogens måde at se det på. Prøv dem af én ad gangen, og behold dem, der holder i din egen dag.

Øvelse: Send én ting

Prøv det én gang i dag.

Øvelse · 2 minutter

Send én lille ting af sted i dag med vilje: et godmorgen, en tak, et spørgsmål til en, du plejer at gå forbi. Ikke for at få noget igen. Læg bagefter mærke til, hvad der kom tilbage i dig. Det tæller, også når den anden ikke svarer. Bliver det ubehageligt, så stop.

På banen Floden sender du én ting af sted hver dag og ser, hvad det vækker i dig.

Spilleregel: Svar, ikke straf.

Fundet er dit, hvis du i dag mærkede et svar, i dig eller hos en anden. Ellers venter banen. Anden verden: seks af seks. Nu åbner kortet sig mod den tredje verden. Dens spørgsmål er, hvad vi mennesker har fundet ud af indtil nu.

Spørgsmålet til dig

Hvad har du sendt ud i dag, som stadig er i dig?

Spørg Vejlederen om kapitlet