Spilletlivet

Del 5 · SpilletGratis

Sådan spiller du

Oplæst af en AI-stemme.

Fjorten baner. Ingen point. Ingen vindere og ingen tabere. Hvordan ved du så, at du er med i spillet?

Svaret kommer til sidst i kapitlet. Først hvordan spillet foregår.

Kortet og spillet

Måske har du læst kortet først: bogens fire verdener, der forklarer, hvordan vi fungerer. Måske begynder du her. Begge veje fører ind i spillet: fjorten baner, du går i dit eget liv.

Hver bane bygger på et kapitel. Brillerne bygger på kortets første kapitel, og Scenen på kortets andet. Har du læst kapitlet, kender du som regel billedet, før du går ind på banen. Har du ikke, kan du gå banen alligevel. Kapitlet er ikke en betingelse. Nogle af kortets spilleregler har ingen bane. Dem prøver du af i kapitlets egen øvelse.

Kortet forklarer. Spillet prøver det af. Du kan forstå en spilleregel på fem minutter. Så bruger du en uge på at se den i din egen dag. Det er dér, spillet foregår.

Én bane om ugen

En bane varer en uge. De fleste øvelser tager to til fem minutter. Du laver dem midt i hverdagen, med åbne øjne. Du behøver ikke sætte dig ned, lukke en dør eller finde ro først. En kø, turen hjem eller middagsbordet er nok.

Øvelserne er lavet til hverdagens små ting. Begynd med det lille. Det er dér, du lettest ser noget.

Hvis du går alle banerne, tager det fjorten uger. Ingen siger, at du skal. Nogle går tre baner og holder en pause. Andre går den samme bane to gange, fordi den ramte noget.

Banerne er til en hel uge. Til et enkelt øjeblik, hvor noget har ramt dig, er der fem spørgsmål i kapitlet »Til rejsen«, bagest i spillet efter logbogen.

Du går banerne i rækkefølge, fra Brillerne, den første, til Døren, den fjortende. Rækkefølgen er spillets egen. Banerne har deres egen inddeling i fire verdener. Den siger, hvor i spillet banen ligger, ikke hvilket kapitel den bygger på.

Vil du vide, hvilket kapitel en bane bygger på, står det i de næste to afsnit. Ellers kan du springe dem over.

Bane et til fire bygger på kortets fire første kapitler, ét til hver. Bane fem til ni bygger på kortets anden verden: Elevatoren på kapitlet om at komme fra at vide til at kunne, Orkestret og Floden på kapitlerne af samme navn, Huset med lyset tændt på kapitlet om sult og mættelse og Kroppen som medspiller på kapitlet om kroppen.

De sidste fem hører til andre steder på kortet. Frøet bygger på samme kapitel som Elevatoren. Timeglasset og rygsækken bygger på Retningen i kortets fjerde verden. Dansen bygger på Kontrasten i kortets anden verden, Snegloben på Stigen i den tredje og Døren på Det færdige menneske i den fjerde.

Hver bane bygger lidt på dem, der kom før. Du går videre til den næste, når du har gjort dit fund på den, du er på. Du kan også gå videre uden fundet og komme tilbage senere. Hvad et fund er, kommer om lidt.

Sådan er en bane bygget

Alle baner er bygget ens, så du ved, hvor du er.

Først kommer en historie om et menneske, der prøver det samme som dig. Det går ikke glat. Det går sjældent glat for nogen.

Derefter kommer billedet og få linjer om, hvad banen handler om, og hvad den ikke siger.

Derefter kommer øvelsen. Den er den samme hver dag i en uge. Efter den kommer en plan for ugen: hvornår på dagen du laver øvelsen, og hvordan den bliver lidt sværere hen ad vejen. De fleste baner har de samme tre skridt. De første dage ser du det bagefter. Midt i ugen prøver du at se det, mens det sker. Sidst i ugen prøver du at gætte på det, før det sker. Har du læst kapitlet »Fra at vide til at kunne«, kender du rækkefølgen: at vide, at huske, at kunne. Imens lægger du bogen fra dig, og ugen går. Så kommer du tilbage.

Til sidst ser du, hvad du fandt. Du får spillereglen og et spørgsmål, du tager med.

Fundet

En bane er ikke gået, fordi du har lavet øvelsen syv dage i træk. Den er gået, når du har gjort banens fund. Hver bane siger selv, hvad der tæller som fund. Tit er det, at du mindst én gang har set det, banen handler om. Andre gange er det, at du har prøvet det, øvelsen øver. Måske om tirsdagen. Måske først om søndagen, på vej hjem. Det er dig, der afgør, om du har gjort det. Ingen andre kan.

Skriv et ord om dit fund i logbogen. Så er banen gået, og spillereglen tager du med. Har du lyst, så skriv den på en lille lap papir, og læg den et sted, hvor du ser den. Lapperne er ikke en samling, du skal have fuld, og de er ikke regler, du skal følge. De er ting, du selv har set.

Ser du det ikke på en uge, er der intet galt. Bliv på banen, så længe du vil. Nogle fund kommer først, når du er holdt op med at lede, og bogen kan du læse i imens. Og viser en regel sig aldrig i din dag, er det måske en regel, der ikke passer på dig. Det må du gerne skrive i logbogen. Så går du videre, eller du bliver, hvis du har lyst.

En bane, du har gået, kan du altid gå igen. Når du har gået alle fjorten, går du dem i den rækkefølge, du vil.

Logbogen

Logbogen er frivillig, med én undtagelse. Når du har gjort dit fund, skriver du et ord om det. Det ord viser, at banen er gået. Ellers vælger du selv. Bruger du logbogen, er ét ord om dagen nok: Skriver du et ord, hører dagen til banen. Skriver du intet, bliver ugen bare en dag længere. Går du banen uden logbog, tæller du selv dagene: En dag hører til banen, når du har lavet øvelsen. Ordet om dit fund kan du skrive hvor som helst. Hvor mange dage der går imellem, er lige meget. Logbogen har sit eget lille kapitel efter banerne.

Lytter du til bogen, kan du sige dagens ord højt for dig selv. Det er lige så godt. Kun ordet om dit fund skriver du ned.

Når du glemmer

Du kommer til at glemme banen. Alle gør det. En dag har du travlt, en anden dag er du træt, og så er en uge omme.

Glemmer du en dag, så fortsæt næste dag. Ugen begynder ikke forfra. Den bliver en dag længere. Er der kommet en måned imellem, så tag banen op igen, hvor du slap. Den venter på dig.

Der er ingen tæller, der løber, mens du er væk. Der er ingen stribe af dage, der brydes. Spillet straffer ikke en pause. Du må også holde op. Spillet er dit.

Hver øvelse slutter med en linje, der begynder sådan: Bliver det ubehageligt, så stop. Den gælder hele tiden.

Hvor du begynder

Alle begynder med Brillerne. Den er den første bane, fordi den er let at gå ind i, og fordi de andre bygger på den.

Før du går ind på den, kan du tage Kortlægningen i næste kapitel. Den tager to minutter. Seks spørgsmål peger på en bane, der kan passe til din hverdag lige nu. Bogen kalder den din bane. Måske er det Brillerne. Måske ligger den længere fremme, og så ved du, hvad du går hen imod.

Du tager banerne én ad gangen. Du går videre, når du har gjort dit fund på den bane, du er på. Har du ikke gjort det, kan du gå videre alligevel og komme tilbage til banen senere. Et fund kan tage to dage eller to uger. Det er dig, der bestemmer tempoet. De baner, du går først, kan give dig noget at bruge på din egen.

Spørgsmålet til dig

Du er med i spillet, når du opdager noget, du ikke så før. Det er hele spillet.

Hvor i din dag har du to minutter, som er dine?