Det, der bliver tilbage, når mønstret er set færdigt.
De fleste værktøjer hjælper dig gennem en svær aften. Det er ikke ingenting. Men der findes en anden slags udbytte: at den aften ikke kommer igen på samme måde, fordi du har set, hvordan den blev til.
Forskellen
Lettelse er ikke det samme som at være færdig
Lettelse er, at trykket falder. Det er godt, og det er ikke nok, for trykket kan komme igen i morgen. En Kernelæring er noget andet: den kapacitet, der bliver tilbage, når du selv har gennemskuet mekanikken bag et mønster.
Det er forskellen på at få en svær nat til at gå og på ikke at skulle igennem den nat på samme måde igen. Ikke fordi noget udefra har ændret sig, men fordi du ikke længere kan se på det på den gamle måde.
Det ligner det, der sker, når man har lært at cykle. Man kan ikke rigtig holde op med at kunne det igen. Det er ikke en teknik, man husker. Det er blevet en del af, hvordan man fungerer.
Sådan opstår den
Den kan ikke gives. Kun ses.
Ingen kan udlevere en Kernelæring til dig. Får du den som et råd, er den en oplysning, du kan være enig i og glemme igen. Den bliver først til noget, når du selv ser den, mens mønstret kører.
Derfor giver Vejlederen ikke svar. Den stiller ét spørgsmål ad gangen og bliver ved, til du selv kan se, hvad der sker. Forståelsesrejsen er rækkefølgen af de spørgsmål, ikke en metode, du skal lære.
Rækkefølgen
- Du navngiver det mønster, der gør ondt.
- Du flytter blikket fra, hvad de andre gjorde, til hvad det viser om dit eget system.
- Du undersøger, hvilke kræfter der trækker mønstret frem.
- Du slipper modstanden mod det, der allerede er sket.
- Du formulerer den Kernelæring, du bærer videre. Det er den, der bliver gemt.
Sådan kan den lyde
To eksempler
Din egen vil lyde anderledes, fordi den er formuleret i dine ord om din situation. Formen er den samme.
Efter noget, der blev sagt bag ryggen
Andres adfærd siger noget om deres eget indre. Den er ikke en måling af mig.
Kernelæringen
Indre ro uanset andres bedømmelse.
Hvad der så er anderledes
Næste gang vækker bagtalelse nysgerrighed frem for tyngde.
Efter et tab
Det, der kan mistes, og det, der ikke kan, er ikke det samme. Tabet ramte det første.
Kernelæringen
Evnen til at skelne det foranderlige fra det, der bliver.
Hvad der så er anderledes
Næste gang åbner tab for eftertanke frem for panik.
Afgrænsning
Hvad en Kernelæring ikke er
- Ikke et råd. Et råd kommer udefra og virker, indtil det bliver svært.
- Ikke en teknik, du skal huske at bruge. Skal den huskes, er den ikke blevet din endnu.
- Ikke en dom over dig. Vi udtaler os aldrig om, hvem du er — vi lægger materialet frem og lader dig se selv.
- Ikke noget, der kan skyndes på. Den kommer, når mønstret er set — ikke når du har brugt nok tid.
Og målet er ikke, at du bliver hængende. Jo flere mønstre du har set færdigt, jo mindre har du brug for os. Det er meningen.
Hvor begynder man?
Ikke ved Kernelæringen. Den er det, der kommer til sidst. Man begynder med at se, hvor man står lige nu — det tager fem minutter og kræver ingen konto.
Én gratis rejse pr. 30 dage. Ingen betaling, intet kort.
Vil du hellere læse videre først: Ro i hovedet handler om denne bølge. Livets spil handler om, hvorfor bølgerne bliver ved med at have samme form.
Spilletlivet er et pædagogisk værktøj til selvforståelse. Det er ikke terapi, ikke behandling og ikke en sundhedstjeneste. Har du tanker om at gøre skade på dig selv, er det her ikke stedet. Ring til Livslinien på 70 201 201 (alle dage 09-05) eller 112.